Naturvelsam - hudpleje og helsekost

Om Naturvelsam

Naturvelsam er for dig med sensitivt helbred, og for dig der bare vil passe på dig selv.  

Vi er en dansk webshop med fokus på rene og skånsomme økologiske naturprodukter, økologisk hudpleje og helsekost og særligt fokus på sensitive og autoimmune tilstande.

Gå til shoppen

fra syg til symptomfri 

Idéen til Naturvelsam opstod i 2019 efter en masse frustrationer over at hele tiden skulle tjekke ingredienslister.

De var mere eller mindre uforståelige og/eller indeholdt kemi eller helbredsskadelige stoffer, der var lovlige eller havde fået dispensation.

Jeg havde siden 2014 skrevet på en bog, der dels handlede om, hvordan jeg endte med en kronisk sygdom og hvordan holdt mig fri af symptomerne ved at ændre på min kost og vaner og dels om den måde samfundet er skruet håbløst sammen på i forhold til sundhed og sygdom.

For ifølge officielle kostråd spiste jeg sundt, og ifølge lægerne burde jeg ikke have haft anden udvej end en stomipose, da jeg til sidst kun kunne spise agurk, for maden var jo uden betydning.

Men jeg slap uden om stomien og har været symptomfri i årevis efter at have juicet mig tilbage til et bedre helbred og fulgt op med en kost, der ikke ligner de anbefalinger som de officielle kostråd kommer med og som også er renset for de fødevarelignende substanser som supermarkeder spiser os af med, fordi hverken politikere, landbrug eller fødevareindustri sætter forbrugeren først.

Fra forbruger til patient

I mine bestræbelser for at tage mig godt af min krop og mit helbred, stødte jeg ofte ind i produkter, som gamblede med balancen mellem syg og symptomfri til trods for, at de ofte var udråbt til at være sunde.

Det betyder, at vi alt for let går fra at være forbrugere til at ende som patienter. Selv hvis vi prøver at holde os sunde og raske og overholder de guidelines der er udstukket fra statens side.

Problemet er det store videnshul omkring, hvad der er en naturlig kost for mennesker.

Oplysningerne findes derude. Der er lavet undersøgelser på meget. Du og jeg kan godt finde det, så det kan politikere og læger også.

Men selvom det kan spare samfundet for milliarder og miljøet for forurening at ændre en smule i vores omgang med fødevarer og den måde vi håndterer sygdom i dag, har interessen ikke været særlig stor.

Så lægerne fortsætter med at symptombehandle med medicin med bivirkninger, der efterfølgende forurener, for de har aldrig fået undervisning i kost og bæredygtige alternativer.

Landbruget kan fortsætte med at sprøjte og sætte vores helbred og miljø over styr, og fødevareindustrien kan fortsætte med at vildlede og markedsføre sukkerfyldte morgenmadsprodukter som “indeholder fuldkorn”, nøglehulsmærket skinke af penicilinsvin med dextrose og E-numre, som et “sundt valg”, da det jo er “fedtfattigt”.

Arbejdet med Naturvelsams og Naturvels univers startede egentligt i 2020, men blev indstillet pga. manglende økonomi til projektet. Covid ramte hårdt ned i den spæde start og alt blev forsinket.

Det er ikke let at skabe et nyt medie – heller ikke, hvis man som jeg er uddannet journalist, for ingen gider at betale for journalistik i dag, men sagen er for vigtig, så ved siden af fuldtidsarbejde, måtte jeg skabe en anden måde at finansiere arbejdet med at få ændret samfundet.

I 2022 efter udgivelsen af Av min tarm – Fra syg til symptomfri, var det igen tid til at gå videre med Naturvelsam og Naturvel. Jeg var nemlig fortsat træt af at skulle vende og dreje alt fra kosmetik til fødevarer.

Kost, hudpleje og holistisk helse

Bogen var en del af en større helhed. Det skulle nemlig ikke bare være en brokkebog, der påpegede problemer.

Alt mit arbejde, hvad end det handler om sygdom, fødevarer eller kemifri hverdag er fokuseret på at hjælpe forskellige tiltag og løsninger på vej. 

At være katalysator, at stille information til rådighed og at bidrage til mindre forvirring og mere overskuelighed, når det kommer til vores kost, kemi og helbred.

Når du handler hos Naturvelsam, sikrer du ikke kun, at du får ordentlige og sunde varer til dig og din familie, uanset om du har fordøjelsesproblemer og kroniske sygdomme eller ej.

Du støtter også mit arbejde med at hjælpe mere bæredygtige løsninger på vej i såvel sundhedssystemet som i fødevarebranchen.

Det arbejde giver nemlig ikke så meget andet end tilfredsstillelsen ved at gøre noget aktivt for at ændre på tingenes tilstand.

Jeg vil gøre op med den forvirring, de spørgsmål og de frustrationer, som jeg selv har stået med i årevis, efter at have været syg, efter at blive skuffet af produkter, der ikke holder, hvad de lover og lovgivning, der synes superstreng på den ene side, men samtidig indeholder smuthuller, der favoriserer virksomhederne og stiller forbrugerne dårligt.

Det handler ikke, om at trække frelste fødevareregimer og komplicerede kostregler ned over hovedet på folk og sige, at de aldrig må spise en is eller drikke en sodavand.

Det handler om muligheden for at kunne foretage et reelt valg, særligt når man er kronisk syg eller ikke ønsker at blive det en dag.

Jeg stødte bl.a. på så forskellige spørgsmål som:

  • Hvorfor er det så svært at finde økologisk eller kemifrit skumbad?
  • Hvorfor kan virksomhederne slippe afsted med at kalde noget økologisk, hvis store dele af indholdet ikke er økologisk?
  • Hvorfor er der ikke ingredienslister på de varer, som vi finder i supermarkedet, slagteren eller hos bageren, hvis de ikke er pakket ind?
  • Hvordan kan en fødevare med 15 E-numre slippe afsted med at kalde sig kvalitet? 
  • Hvad betyder det for helbredet, at vi smører kemi på huden dag efter dag?
  • Hvor mange kosttilskud har jeg i virkeligheden brug for?
  • Hvorfor sælger helsekostbutikker slik, der er med til at ødelægge helbredet og sammensætningen af bakterier i tarmen?
  • Hvad laver emulgatorer i en pose økologiske nødder?
  • Hvorfor tyr vi altid til piller som det første, når der ofte er bedre, sundere og mere skånsomme metoder, fødevarer og produkter derude, når det handler om at behandle nogle former for smerter, træthed eller fordøjelsesproblemer?
  • Hvorfor symptombehandler vi, i stedet for at tage fat i årsagerne om behandle dem en gang for alle?

De fleste af spørgsmålene er besvaret i Av min tarm -bogen. Men at udgive en bog, er ikke det samme som at så er problemerne løst!

Naturvelsam helsekost, hudpleje og tarmbakterier

Naturvelsam er min lille oase. Her behøver du ikke en phd i kemi, kost eller green washing og health washing for at kunne finde rundt i, hvad der tjener dine interesser og helbred bedst, og du er ikke tvunget til at nærlæse alt det med småt og latinske navne (selvom det naturligvis også fremgår).

Her er ordentlige og grundige beskrivelser af produkterne, og produkterne er velresearchede, så jeg er sikker på, at ingen af produkterne ødelægger sammensætningen af tarmbakterierne, som er vores immunforsvar, og som er altafgørende.

Også for mig selvom jeg ikke længere er plaget af Colitis ulcerosa – en tarmsygdom, der blot er en af de mange autoimmune og kroniske sygdomme, der har været en markant stigning i gennem de sidste mange år.

Vores hverdag, tankegang, kostvaner og levevis i den vestlige verden er kommet så langt væk fra naturen som det kan.

Det var svært for mig at finde tilbage til et liv som sygdomsfri – ikke mindst pga. den marketing og manipulation, som vi udsættes for fra fødevarevirksomheder, kosmetikbranchen, landbruget og sågar fødevare-og miljømyndigheder.

Og jeg håber, at såvel Naturvel som Naturvelsam kan hjælpe med at gøre en forskel alle der kender til frustrationerne derude.

Naturvelsam  – Vi stiller krav på dine vegne

For at en vare kan få lov til at blive solgt på Naturvelsam, skal den leve op til en række krav.

Ud over emner som økologi og samspil med fordøjelsen og skånsom mod følsom hud, skal den også give mening, når det kommer til miljøet og bæredygtighed. 

Vores varer er:

  • Fri for mælkeprodukter
  • Sojafri (fermenterede tarmvenlige produkter som som glutenfri sojasauce undtaget)
  • Kornfri (Havre fra glutenfri miljøer undtaget)
  • Fri for kunstige tilsætningsstoffer, kunstige smagsgiver og kunstig farve. Også de såkaldt naturlige, der er godkendt i økologiske varer, men ikke er undersøgt tilstrækkelig i forhold til samspillet med tarmbakterier.
  • Parabenfri
  • Aromafri (derfor finder du heller ingen aromateer)
  • Fri for kunstige dufte – også de såkaldte naturidentiske.
  • Ikke testet på dyr.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan få lækre ting, hvad end det skal spises eller puttes på huden, eller at vi lade os nøje med mad der smager af fibremåtter og intetsigende eller uvirksomme produkter.

Vi ønsker at stille med varer, der er:

  • økologiske og gerne biodynamiske eller forekommer vildt. 
  • skabt af naturen fra start til slut som eksempelvis natursvampe.
  • så lidt forarbejdede af mennesker som muligt.
  • zero waste
  • kompostérbare
  • genanvendelige, hvis det ikke kan være anderledes.

Produkter bliver udskiftet løbende, hvis vi finder et alternativ, der er mere miljøvenligt og af samme kvalitet.

På Naturvelsam finder du kun produkter, som jeg selv med sindsro bruger eller kan bruge, så du kan trygt handle her, også hvis du er syg eller har fordøjelsesproblemer, og samtidig støtter du mit andet græsrodsarbejde med at give forbruger og patienter bedre muligheder.

Gå til shoppen
Forfatter Maria Kohinoor Larsen

Iværksætter, forfatter og foredragsholder

Maria Kohinoor Larsen

Om Naturvelsam

Naturvelsam er for dig med sensitivt helbred, og for dig der bare vil passe på dig selv.  

Vi er en dansk webshop med fokus på rene og skånsomme økologiske naturprodukter, økologisk hudpleje og helsekost og særligt fokus på sensitive og autoimmune tilstande.

Naturvel.DK

Læs artikler om sundhed og helse fra 1. august 2023. Få et smugkig allerede nu og følg arbejdet løbende.

Læs artikler på naturvel.dk
Naturvel

Seneste Artikler

Læs de nyeste artikler på Naturvelsam.dk 

Artikler
Hvad er forskellen på duftolie og æterisk olie?

Det er meget vigtigt at kende forskellen på duftolie og æterisk olie. Duftolie er nemlig [...]

Guide: Hvordan virker æteriske olier?

Hvad er æteriske olier, hvordan virker æteriske olier og hvordan bruges de? Det får du [...]

dit liv er dit helbred

I vores webshop finder du KUN sunde produkter der understøtter dit helbred uden tilsætningsstoffer og konservering og forvirrende valgmuligheder. Vi håndplukker vores varer ud fra strenge kriterier, og derfor finder du ofte et anderledes udvalg end hos andre helsekost og hudpleje webshops.